06 juni 2010

Croissant




Det er ikke det den letteste opskrift, men oprindelsen er fransk,...hvilket iøvrigt minder mig om, at jeg skal til Paris i efterårsferien - for første gang i mit liv - hæ! 


Opskrift: (30 stk)
  • 5 dl koldt vand
  • 2 dl kold mælk
  • 1 dl kold olie
  • 100 g gær
  • 125 g sukker
  • 50 g salt 
  • 250 g koldt smør (til indrulning)
  • 1600 g koldt mel (sigtet)
  • 5 æg (hvoraf det ene er til pensling)
  1. bland vand og gær med et piskeris. Tilsæt derefter resten undt. smør.
  2. ælt dejen i 3-5 min. og sæt den på køl i 15 min.
  3. bank dejen ud i en firkant på 30x30 cm.
  4. bank smørret ud i en flad firkant.
  5. læg smørret forskudt på dejen (45 grader), sådan at dejens hjørner kan foldes ind på midten - det skal ligne bagsiden af en konvolut.
  6. rul nu dejen forsigtigt ud i 30x90 cm.
  7. fold dejen sammen så du har en firkant på 30x30 cm i tre lag.
  8. gentag punkt 6+7 to gange mere (giver 27 lag i alt)
  9. lad dejen hvile i 15 min.
  10. rul den ud i 60x90 cm og del den i to stykker á 30x100 cm.
  11. hvert stykke deles i 8 firkanter på ca. 30x12 cm som skæres én gang diagonalt - dette giver ialt 32 trekanter.
  12. trekanterne rulles nu stramt sammen fra den brede side.  Samtidig trækkes forsigtigt i den smalle ende, uden at dejen sprænger.
  13. fordel croissanterne på tre plader med god afstand imellem.
  14. pensles med et æg pisket sammen med lidt salt.
  15. hæver til dobbelt størrelse ca. 1-2 timer.
  16. under hævningen sprøjtes de regelmæssigt med vand - benyt en forstøver.
  17. tænd ovnen på højeste temperatur og skru ned til 200 grader når croissanterne sættes ind. HUSK AT SKRUE NED!!! ;-)
  18. bages i varmluft 15-18 min@200 grader.
  19. lad croissanterne hvile i mindst 10 min.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar