12 september 2010

Forædling...



Egentlig er jeg bare "pissed"...og skal af med det! Vi har fået et bageriudsalg herude i Hasselager - altså ingen duft fra ovnen søndag morgen...arhh, det er så løgn, forretningen stinker af...



solgt sjæl. Billedet her er fra Hjerl Hede. To mænd, som i den grad har sjælen med...ellers gad de slet ikke arbejde deroppe. Den sjæl savner jeg  hos ham i Hasselager - at han gider, og at nogen overhovedet gider betale for det brød han laver. Det er samme sortiment, som vi lavede for 30 år siden, problemet er bare, at han ikke har forstået det mest grundlæggende indenfor faget. Det samme gælder brødet på tankstationerne - "Vi bager frisk brød inde bag disken.." - som om ordet frisk = kvalitet!? Og Hattings nye påfund med at sælge rå-dej...har I prøvet det? - hvis der findes et begreb, som hedder invers forædling - så er det dét!
Det er ikke den eneste måde at sælge sjælen på - de få bagere der har sjælen med, tager sig godt betalt, alt for godt - min seneste chok fik jeg hos Langenæs Bageren i Århus - et bageri som jeg iøvrigt har den dybeste respekt for - vi bestilte to stykker bedstemorkringle - "ja tak, 26 Kr."...Jeg fik sgu ticks og blev kortvarigt inkontinent inde i forretningen. De priser er værre end Lagkagehusets!! I protest gik jeg hjem og bagte kringle - hele pladen fuld - og der ikke blev sparet på hverken råvarer eller mængde - og prisen blev mindre end for de to stykker hos Langenæs!! Nogle af Jer vil sikkert tænke "Hvad sker der for ham...bedstemorkringle..og så koger manden fuldstændig over?" Det skyldes to ting: 
1) Fru Pasgaard kan blive meget nostalgisk, og når hun skifter til det "mode", så siger man bare "yes sir"!...og jeg hader bedstemorkringle...de gange jeg har fået det, er på den virkelig onde måde, hvor der opstår spontan dehydrering.
2) Langenæs har nu også solgte deres sjæl... til grådigheden!


Ahhh...det lettede ;-)

3 kommentarer:

  1. Hold da op min skat - jeg var da slet ikke klar over at du var så traumatiseret :-).. Mærkeligt med dine udtalelser om mit ønske om kringle, da det virkede på mig som om du selv var vældig godt tilpas med din - i øvrigt meget lækre - kringle.. Hvis man altså skulle dømme udfra mængden du selv fortærede.. Jeg er stolt af dig, dine bagerevner som du efterhånden får udnyttet til min fulde tilfredshed og din nye blærede blog..
    Knnuus

    SvarSlet
  2. Jeg er i tvivl om du kan bage en ordentlig bedstemor kringle...!!! Jeg synes du skulle afprøve det i mit køkken... Måske er det nødvendigt at du medbringer Tina og Jeppe som smagsdommere. Knus ;-)

    SvarSlet
  3. Så let slipper du ikke ;-)
    Jeg dumper opskriften herinde i morgen, så du kan komme tvivlen til livs...

    SvarSlet